Nedjustering af tal for 3. kvartal 2014

Eksport af makrel er stadig forholdsvis nyt for Grønland, hvorfor registrering af eksporten af denne art ikke sker systematisk endnu. Derfor indhenter Grønlands Statistik selv oplysninger omkring eksporterede mængder og priser for makrel hos forskellige kilder. Siden offentliggørelsen af udenrigshandelstallene for 3. kvartal 2014, er Grønlands Statistik kommet i besiddelse af flere oplysninger omkring kilopriser på makrel, hvor der skelnes mellem makrel fisket af grønlandske fartøjer og makrel fisket af udenlandske fartøjer.

 

Den del fangsten, som er fisket med grønlandske fartøjer, er registreret i eksporten med en kilopris 7,05 kr. pr. kilo.

 

Fiskeriet af makrel med udenlandske fartøjer, sker på den måde, at grønlandske rederier får udenlandske fartøjer til at fiske for sig, og sælger fisken til det udenlandske fartøj til lavere pris, mod at disse selv afholder omkostningerne til fiskeriet. Den del af fangsten, som er fisket med udenlandske fartøjer er derfor sat til 1,87 kr. pr. kilo.

 

Ved offentliggørelse af udenrigshandelstallene for 3. kvartal 2014, blev eksportværdien af makrel sat til 7,8 kr. pr. kilo. Ovenstående skelnen mellem makrel fisket af udenlandske fiskere og hjemmehørende fiskere, betyder, at eksporttallene for 3. kvartal 2014 er blevet nedjusteret med 291 mio. kr.